Migræne er en neurologisk tilstand, hvilket betyder, at den påvirker dit nervesystem. Det er ikke bare en almindelig hovedpine – det er en intens, pulserende smerte, kraftig hovedpine, der ofte er koncentreret på den ene side af hovedet, der kan forværres af fysisk aktivitet. Migræne kan være så alvorlig, at smerten er invaliderende, hvilket gør det svært at udføre dine normale daglige aktiviteter, så som at du får svære ved at arbejde og gå skole.
Migræne er en kompleks lidelse, og der er flere forskellige typer, som kan variere i deres symptomer og årsager. Her er nogle af de mest almindelige typer:
Migræne uden aura: Dette er den mest almindelige type migræne. Symptomerne er moderat til svær hovedpine, der normalt er pulserende eller dunkende og forekommer på den ene side af hovedet. Andre symptomer kan være kvalme, opkastning, og øget følsomhed over for lys og lyd.
Migræne med aura: Omkring en fjerdedel af migrænepatienter oplever en “aura” før hovedpinen begynder. En aura er en række neurologiske symptomer, der typisk varer fra 20 minutter til en time. Disse kan omfatte visuelle forstyrrelser (såsom blinkende lys, zigzaglinjer eller blinde pletter), prikken eller følelsesløshed i ansigtet eller hænderne, eller svært ved at tale. Læs mere om migræne med aura på sundhed.dk.
Kronisk migræne: Dette er en type migræne, hvor personen oplever hovedpine i 15 eller flere dage om måneden i mindst tre måneder. I mindst 8 af disse dage vil hovedpinen have karakteristiske migrænesymptomer, såsom en pulserende eller dunkende smerte, der typisk er lokaliseret i den ene side af hovedet, samt ledsagende symptomer som kvalme, opkastning, og øget følsomhed over for lys og lyd.
Hemiplegisk migræne: Dette er en sjælden type migræne, der medfører midlertidig lammelse eller sensoriske ændringer på den ene side af kroppen før eller under hovedpinen. Disse symptomer kan variere fra én time op til flere dage.
Retinal migræne: Denne sjældne type migræne giver midlertidigt synstab eller blindhed i det ene øje. Disse symptomer varer normalt mindre end en time.
Menstruel migræne: Nogle kvinder oplever migræneanfald, der synes at være forbundet med deres menstruationscyklus. Disse anfald opstår typisk i dagene før, under eller efter menstruation, når hormonniveauerne ændrer sig.
Ud over hovedpine kan migræne også forårsage andre symptomer. Du kan opleve kvalme, opkastning, og en øget følsomhed over for lys og lyd. Nogle mennesker oplever også en ‘aura’ før migræneanfaldet begynder. En aura kan omfatte synsforstyrrelser, såsom blinkende lys eller zigzaglinjer, eller endda midlertidigt tab af syn.
Migræneanfald kan vare fra et par timer til flere dage. I forbindelse med migræneanfald kan styrken og antallet af anfald variere meget – nogle mennesker oplever migræne flere gange om ugen, mens andre kun oplever det en gang om året eller endnu sjældnere.
Et migræneanfald går typisk gennem flere faser:
Prodromal fase (eller forvarsler): Dette er den indledende fase, der kan begynde et par timer til et par dage før selve hovedpinen. Symptomer kan omfatte humørændringer, træthed, trang til mad, stivhed i nakken og øget tørst og vandladning.
Aura fase: Ikke alle med migræne oplever denne fase. For dem der gør, kan de opleve visuelle forstyrrelser (såsom blinkende lys, zigzaglinjer, blinde pletter), følelsesløshed eller prikken i ansigtet eller hænderne, eller endda svært ved at tale. Auras varer typisk mindre end en time.
Hovedpine fase: Dette er den mest akutte fase, hvor den faktiske migræne hovedpine opstår. Smerten er ofte en pulserende eller dunkende smerte på den ene side af hovedet. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, og øget følsomhed over for lys, lyd og lugt.
Postdromal fase (eller eftervirkninger): Efter at hovedpinen har aftaget, kan du føle dig drænet eller vasket ud, selvom nogle mennesker rapporterer en følelse af lettelse eller eufori. Denne fase kan vare op til et par dage.
Det er vigtigt at bemærke, at alle ikke oplever alle faserne, og intensiteten og varigheden af symptomer kan variere meget fra person til person, og sværhedsgraden af anfald kan variere.
Migræne er en kompleks neurologisk sygdom, som påvirker millioner af mennesker verden over. Årsagerne til migræne er stadig ikke fuldt ud forstået, men der er mange faktorer, der kan spille en rolle i at udløse et migræneanfald.
Det er vigtigt at huske, at migræne er en individuel sygdom, og at årsagerne til migræne kan variere fra person til person. Det er derfor vigtigt at tale med en læge eller neurolog, hvis man oplever hyppige migræneanfald, da der er en række behandlinger, der kan hjælpe med at lindre symptomerne og forhindre fremtidige anfald.
Migræne har en tendens til at løbe i familier, hvilket indikerer en genetisk komponent. Du har i nogle tilfælde øget risiko, hvis du er et nært familiemedlemmer til en person med migræne. Det afhænger af hvilken form for migræne, som er i familien. Man har identificeret flere specifikke gener, der menes at være forbundet med migræne, men det er sandsynligt, at flere gener arbejder sammen for at øge en persons modtagelighed.
Disse specifikke gener, som forskere har identificeret, er involveret i forskellige aspekter af kroppens funktion, herunder reguleringen af blodkarrene i hjernen, inflammation, og smertetransmission. For eksempel er nogle af de gener, der er blevet forbundet med migræne, involveret i produktionen af bestemte proteiner, der hjælper med at regulere, hvordan blodkarrene i hjernen udvider og trækker sig sammen.
Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke er et enkelt “migrænegen”. I stedet mener man, at mange forskellige gener arbejder sammen for at øge en persons modtagelighed for migræne. Nogle mennesker kan have en genetisk profil, der gør dem mere modtagelige for de miljømæssige faktorer, der kan udløse et migræneanfald, såsom stress, bestemte fødevarer, eller ændringer i vejrforholdene. Det er også vigtigt at bemærke, at selvom genetiske faktorer kan påvirke ens risiko for at udvikle migræne, er det ikke en garanti for, at man vil udvikle migræne f.eks. ligesom dine forældre.
Desuden kan genetiske faktorer også påvirke, hvordan en person reagerer på forskellige behandlinger for migræne. For eksempel kan nogle mennesker have en genetisk profil, der gør dem mere tilbøjelige til at reagere positivt på bestemte typer medicin.
Miljømæssige faktorer spiller en afgørende rolle i udløsning af migræneanfald. Disse årsager kan variere betydeligt fra person til person, men der er nogle fælles triggere, som mange mennesker med migræne rapporterer.
Ændringer i vejr eller barometrisk tryk er en almindelig årsag. Nogle mennesker kan opleve et migræneanfald, når vejret skifter fra klart til stormfuldt, eller når de rejser til et område med en højere højde. Det er ikke helt klart, hvorfor disse ændringer udløser migræne, men det kan have at gøre med ændringer i iltindholdet i luften eller ændringer i blodtrykket i hjernen.
Stærke lugte er en anden normal årsag. Dette kan omfatte parfume, kemiske lugte, madlugte, eller visse blomster. Disse lugte kan stimulere nervesystemet, og det kan udløse et migræneanfald.
Lys, især blinkende eller skarpt lys, kan også udløse migræne. Overfølsomhed for lys kan være et stort problem for personer, som arbejder på computere hele dagen eller for dem, der er udsat for flimrende lys fra tv-skærme eller fluorescerende lys.
Høje lyde kan også give migræne især for folk, der er særligt følsomme og bruger sanserne meget. Dette kan omfatte alt fra høj musik til støj fra trafik eller byggeri.
Endelig kan visse fødevarer og drikkevarer udløse migræneanfald for nogle mennesker. Det vil normalt være fødevarer som chokolade, ost, vin, og fødevarer, der indeholder mononatriumglutamat (MSG). Koffein kan også udløse migræne for nogle mennesker, selvom det modsat kan hjælpe med at lindre migrænesymptomer for andre.
At identificere og undgå disse miljømæssige faktorer kan være en effektiv måde at styre migræneanfald på. Det er en god idé at holde en dagbog over dine aktiviteter, dit miljø, og din kost for at hjælpe med at identificere eventuelle mønstre eller faktorer.
Især blandt kvinder er hormonelle forandringer en væsentlig faktor, der kan udløse migræne. Kvinder er tre gange mere tilbøjelige til at opleve migræne end mænd, hvilket tyder på, at kønshormoner spiller en betydelig rolle i udviklingen og forløbet af denne tilstand.
Østrogen, det primære kvindelige kønshormon, har en særlig indflydelse på migræne. Mange kvinder oplever migræneanfald i forbindelse med deres menstruationscyklus, når østrogenniveauerne naturligt svinger. Dette er meget almindeligt, derfor er der en specifik type migræne, som er kendt som menstruationsrelateret migræne. Den opstår i dagene før, under eller efter menstruation, når østrogenniveauerne falder.
Under graviditet oplever kvinder betydelige ændringer i deres hormonniveauer, herunder en stigning i østrogen. Nogle kvinder finder, at deres migræne forbedres under graviditet, mens andre oplever en forværring. Ligeledes kan overgangsalderen, en tid med betydelige hormonelle forandringer, udløse en stigning i migræneanfald hos nogle kvinder.
Hormonbehandling, såsom p-piller eller hormonudskiftningsterapi, kan også påvirke migræne. Nogle kvinder oplever en forværring af deres migræne, når de starter på disse behandlinger, mens andre kan opleve en forbedring.
Stress og angst er to tæt forbundne faktorer, der ofte spiller en betydelig rolle i udløsning og forværring af migræneanfald.
Stress er en af de mest almindelige grunde til migræne. Det kan være relateret til mange aspekter af livet, herunder arbejde, skole, familieforhold, finansielle bekymringer, eller enhver anden form for følelsesmæssig eller fysisk stress. Når vi oplever stress, reagerer vores krop ved at frigive stresshormoner som adrenalin og cortisol, som kan påvirke forskellige systemer i kroppen, herunder nervesystemet. Disse hormoner kan forårsage en række fysiologiske ændringer, såsom øget hjertefrekvens, højt blodtryk, og ændringer i blodgennemstrømningen til hjernen, som alle kan bidrage til udløsning af et migræneanfald.
Angst er også tæt forbundet med migræne. Mennesker med migræne har en højere forekomst af angstlidelser, og perioder med høj angst kan ofte forudgå et migræneanfald. Angst kan forårsage en række fysiologiske reaktioner, der ligner dem, der ses under stress, herunder frigivelse af stresshormoner, øget hjertefrekvens, og ændringer i blodgennemstrømningen til hjernen. Disse reaktioner kan forværre migrænesymptomer eller udløse et anfald.
Derudover kan både stress og angst påvirke vores adfærd på måder, der kan øge risikoen for migræneanfald. For eksempel kan stress og angst forstyrre vores søvn, hvilket kan udløse migræne. De kan også påvirke vores spisevaner, hvilket kan føre til uregelmæssige måltider eller overspringning af måltider, en anden potentiel faktorer for migræne.
Det er vigtigt at bemærke, at håndtering af stress og angst kan være en effektiv del af migrænebehandlingen. Dette kan omfatte teknikker som mindfulness, meditation, yoga, regelmæssig motion, og en sund kost.
Der er flere forskellige metoder til behandling af migræne, der er både akut behandling, men også forebyggende behandling, som reducerer hyppigheden, sværhedsgraden og varigheden af migræneanfald. Behandlingen kan blandt andet indeholde mental, fysiologisk og medicinsk behandling.
Smertestillende medicin: Disse er ofte den første linje af behandling for migræne. De kan omfatte over-the-counter medicin som ibuprofen, eller receptpligtige medicin. Disse medicin arbejder ved at blokere smertesignaler i hjernen.
Triptaner: Dette er en type receptpligtig medicin, der er specielt designet til at behandle migræne. De arbejder ved at indsnævre blodkarrene i hjernen, hvilket kan hjælpe med at lindre smerten. Denne type medicin kan også bruges som behandling af klyngehovedpine
Forebyggende medicin: Hvis du oplever migræneanfald ofte, kan din læge anbefale forebyggende medicin. Denne medicin tages regelmæssigt for at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af migræneanfald, og som forebyggelse af migræne.
Botox-injektioner: Botox, som er bedst kendt for sin brug i kosmetiske behandlinger, kan også bruges til at behandle migræne. Botox-injektioner kan hjælpe med at reducere antallet af dage med migræne symptomer.
Neuromodulation terapier: Disse er behandlinger, der bruger elektriske eller magnetiske signaler til at påvirke nerverne i hjernen. Eksempler inkluderer transkutan elektrisk nervestimulation (TENS), som Cefaly-enheden, og mere invasive procedurer som occipital nerve stimulation (ONS).
Livsstilsændringer: Dette kan omfatte ting som regelmæssig motion, en sund kost, tilstrækkelig søvn, og undgåelse af de årsager, som starter din migræne . Stresshåndteringsteknikker, som meditation eller yoga, kan også være hjælpsomme.
Biofeedback og adfærdsterapi: Disse teknikker lærer dig at kontrollere visse kropslige funktioner, som din puls, for at reducere smerte. De kan også hjælpe med at lære coping-strategier for at håndtere stress, der kan udløse migræne.
Akupunktur: Nogle mennesker finder lindring fra migræne gennem akupunktur, en traditionel kinesisk medicinsk praksis, der involverer indføring af tynde nåle i bestemte punkter på kroppen.
Du kan finde endnu mere viden om migræne på hovedpineforeningen.dk
Lægerne siger
“Som neurolog oplever jeg mange individuelle forhold som forårsager hovedpine, der for er det vigtigt at få en forundersøgelse der kan afklare hvilken type behandling der passer til patienten”
Bjarke á Rogvi-Hansen
Jægersborg Allé 14
2920 Charlottenlund
Danmark
CVR: 15501707
TLF: +45 39 64 19 49
Email: info@phdanmark.dk
PrivatHospitalet Danmark
OFTE BESØGTE SIDER
FØLG OS