Læs neurolog Bjarke Hansen mest effektive behandlinger mod migræne

Lider du af migræne?

Her har vores neurolog Bjarke Hansen, overlæge på Hovedpineklinik Danmark skrevet om de seneste og mest effektive behandlinger.

Hvad er migræne?

Migræne en anfaldsvis dunkende, ofte ensidig hovedpine, der forværres af fysisk aktivitet og er ledsaget af f.eks. lysfølsomhed, lydfølsomhed, kvalme og eventuelt opkastninger. Nogle patienter oplever også, at huden bliver overfølsom, eller at lugte bliver meget stærke. For at man kan stille migræne-diagnosen, skal der have været fem anfald.

Hvordan behandler man migræne?

Migræne er en lidelse, der ikke kan helbredes – det vil sige, at migræne behandlingen retter sig imod symptomerne.
Hvilken behandling, der bliver tale om, afhænger bl.a. af: 

1. Hvilken indflydelse har anfaldene på patientens liv?
2. Er det migræne med- eller uden aura?
3. Er der nogen kendte udløsende faktorer til anfaldene?
4. Vil man have anfaldsbehandling eller forebyggende behandling?
5. Er det kronisk migræne?
6. Ønsker man at undgå medicin (kosttilskud, nervestimulation, diæt)?

Der findes mange forskellige former for behandlinger for migræne!

Der findes mange forskellige former for behandlinger mod migræne, men helt overordnet taler man:

• • Forebyggende behandling og smertestillende behandling af selve anfaldene
  • En medicinsk- og en ikke-medicinsk behandling
  • For den medicinske del: Farmakologisk behandling og ikke-farmakologisk
    

Hjælper behandlingerne så?

Ikke altid, desværre!
Som udgangspunkt virker den forebyggende behandling på ca. 50% af dem, som tager den, og lidt flere er hjulpet af selve anfaldsbehandlingen.
Det kræver lidt tålmodighed, før man kan afgøre, om behandlingen virker, dvs. som minimum to måneders behandling.

Hvad er de realistiske forventninger til den forebyggende behandling?

Det er ikke realistisk at håbe på, at den forebyggende behandling medfører, at der ikke længere kommer migræner (om end det forholdsvis tit ses).
Som udgangspunkt kan man håbe på:

• Halvering af dage med hovedpine eller migræne
• Mindsket varighed af anfaldene
• Mindskede smerter i forbindelse med anfaldene
• Bedre effekt af den akutte behandling
• Bedre sundhedsrelateret livskvalitet

Den forebyggende medicinske behandling (‘piller’)

Som udgangspunkt vil man anbefale en forebyggende behandling, hvis der er flere end fire anfald om måneden, men det er patienten som i sidste ende afgør, om hun synes, at anfaldene ’fylder’ så meget, at det er værd at forsøge at forebygge to anfald (eller færre). Det kan også være, at der er tendens til at tage for meget smertestillende (så medicinen medfører hovedpine), eller at den ikke tåles. Som forebyggende medicin anvendes visse typer af midler imod:

• Epilepsi (valproat, topiramat)
• Depression (amitriptylin, venlafaxin)
• Blodtryks- og hjertemedicin (metoprolol, propranolol, candesartan)
• Medicin der normalt bruges til akutte anfald (frovatriptan – kun ved ’menstruations-migræne’)

Hvilke af midlerne man vælger, afhænger af patienten (mand/kvinde, fertil kvinde (kan blive gravid)/kvinde der ikke kan blive gravid, tyk/tynd, andre lidelser, patientens præferencer o.s.v.)

Den forebyggende medicinske behandling (’indsprøjtninger’)

Lider man af kronisk migræne (mere end 15 dage om måneden med hovedpine), kan man forsøge Botox-behandling, hvor man giver indsprøjtninger i ansigt-, nakke og skuldre. Behandlingen skal holdes ved lige ved, at den gentages ca. hver 3. måned. Behandlingen medfører, at musklerne delvist lammes, men om det er årsagen til virkningen er ikke sikkert.

Den seneste form for indsprøjtninger er med et middel, der hæmmer et af de signalstoffer i hjernen, der er af stor betydning for migræneanfaldene. Midlet (Aimovig) er et anti-stof, der binder proteinet calcitonin-gen-relateret peptid (forkortet til CGRP) og derved forebygger, at anfaldene kommer til udtryk. Indsprøjtningerne skal gives hver 4. uge.

Den forebyggende ikke-medicinske behandling for migræne

Den bedste ikke-medicinske behandling består i at finde ud af, om der er noget, der udløser migræneanfaldene, også kaldet ’triggere’ (livsstil, alkohol, fødevarer, stress, menstruation m.m.). Det gøres bedst ved at føre en omhyggelig hovedpine-dagbog – fx ved at bruge den gratis app ’minhovedpine’. Så viser der sig ofte et mønster, der kan bruges til at undgå ’triggerne’ eller tage forebyggende behandling efter behov.

Hjælper det ikke, er der i senere år kommet forskellige apparater til, hvor man dagligt/jævnligt stimulerer nerver ved hoved eller hals, ved fx at stimulere hjernen med magnetisme eller sende en svag strøm igennem huden (kan købes under navnene SpringTMS, Gammacore, Cephaly med flere).

Hvilken smertestillende medicin er bedst ved migræne?

Det er i nogen grad individuelt.

Ved mildere tilfælde kan f.eks. Treo brusetabletter eller Ipren være godt, Panodiler noget sjældnere.

Ved kraftigere anfald kan man forsøge receptpligtig decideret migræne-medicin. De findes i en hel familie, der ender på ’triptan’. Sumatriptan var det første på markedet og derfor både det billigste, og det vi har flest erfaringer med. Nogle triptaner virker bedre hos nogle patienter end andre – sommetider må man prøve sig frem.

Hvis ingen af delene virker godt nok, kan man kombinere dem (både håndkøbsmedicin og triptan). Hvad enten man har kvalme eller ej, er det en fordel at supplere med et kvalmestillende middel (fx metoclopramid).

’Londonkuren’

Londonkuren er, trods navnet, en dansk opfindelse, hvor man kombinerer smertestillende, kvalmestillende og beroligende behandling (fx Ipren, Domperidon og Stesolid). Så kan man sjældent ’bruges til noget’ (eller køre bil), men lægger sig og sover. Bagefter går det meget bedre.

Hvis man ikke ønsker at behandle migrænen med medicin, findes der nogle alternativer, man kan prøve. Disse alternativer vil blive belyst i næste indlæg.

Disclaimer:
Dette blogindlæg kan ikke bruges som en konsultation. Hvis du mener, at du lider af migræne skal du tage fat i din læge eller kontakte os for en undersøgelse.