Hvad er Den Danske Kvalitetsmodel?
DDKM var den første kvalitetsmodel, som blev udarbejdet af Institut for Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), og som var tænkt til at gælde for hele sundhedsvæsenet.
Kvalitetsmodellen blev indført officielt i år 2009, og alle landets sygehuse, private såvel som offentlige, kvalitetsmåles i forhold til denne model. DDKM udstikker retningslinjer for god kvalitet i sundhedsydelser indenfor fokusområder, som dækker lige fra den konkrete behandling til god kommunikation med patienter, bekæmpelse af infektioner, uddannelse, ernæring, administration, brandsikkerhed, hjertestop mm.
Målet med Den Danske Kvalitetsmodel er at øge patienternes sikkerhed og give bedre patientforløb.
PrivatHospitalet Danmark blev akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).
IKAS er siden blevet nedlagt og kvalitetsikringsprocessen fortsætter under brancheforeningen Sundhed Danmark.
DDKM skal:
- Fremme samarbejdet mellem sektionerne
- Skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb
- Skabe løbende kvalitetsudvikling
- Inddrage og bruge den viden, der er opnået via forskning og erfaring i den daglige praksis
- Dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet
- Sikre høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer
- Forebygge at kvalitetsmodellen skal opfindes forfra hver gang
- Kontinuerligt forbedre sundhedsvæsenet
- Forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer
Læs mere om DDKM på sundhed.dk.
Midtvejsbesøg fra IKAS, maj 2019
“Beundringsværdigt kvalitetsarbejde. Smukt!”
Sådan lød tilbagemeldingen fra IKAS til vores midtvejsbesøg d. 23 maj 2019.
”Fortsæt det gode arbejde.”
Vurderingen blev foretaget af surveyer Anne Gram Junge og var fuld af positiv feedback.
I det følgende kan I se de andre kommentarer Anne Gram Junge havde om PHDanmark:
• Vi er meget systematiske
• Vi har et robust kvalitetssystem
• Vores risikostyringssystem bruges godt og konstruktivt
• Vi er proaktive med vores arbejde med kvalitetsstyring
• Vores databaser er super godt overvåget og gennemarbejdet
Alt i alt en tilbagemelding, som vi er meget stolte af, og som vi har tænkt os at leve op til fremadrettet.
Akkrediteringsrapport 2021-2023
“Alt i alt en ihærdig og målrettet indsats med fremadrettet plan for det videre arbejde.”
PrivatHospitalet Danmark er godkendt efter DDKM