Hvad er en fistel ved endetarmen?
En byld i området omkring endetarmen kan af og til resultere i, at der opstår en åbning mellem huden og endetarmen. Dette åbning kaldes en fistel ved endetarmen. I langt de fleste tilfælde (ca. 90 %) er fistelen få centimeter lang og løber lige under huden. I nogle tilfælde er fistlen mere kompliceret og kan f.eks. løbe gennem lukkemusklen. Læs mere sundhedfaglig viden og analfistel på sundhed.dk.
Særlige kendetegn
hyppig afgang af lidt pus eller væske fra fistlen og eventuel ømhed i området.
Behandling
Operationerne foregår i fuld bedøvelse. Finde priser på behandling af analfistel.
Operation af overfladisk fistel
Fistlen skæres væk og der gives penicillin (antibiotika) for at undgå ny betændelse.
Operation af kompliceret fistel
Behandlingen afhænger af fistlens placering. I nogle tilfælde kan fistlen ikke umiddelbart skæres bort. I sådanne tilfælde lægges der en tråd op gennem fistlen, som over en periode får fistlen til at hele. Så længe tråden sidder i, bliver du løbende kontrolleret i ambulatoriet. Tråden bliver oftest fjernet efter 10-16 uger, i nogle tilfælde senere. Tråden fjernes ved et ambulant besøg og der kræves ikke nogen form for bedøvelse.