Hvad er lyskebrok?
Betydningen af lidelsen er, at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem bugvæggen.
Nogle former af lidelsen giver ingen gener. Ofte vil der dog være ubehag og smerter, især ved hoste og fysisk arbejde. Som regel er det muligt at trykke et mindre brok på plads, men de fleste brok vokser med tiden. Der kan opstå risiko for, at en mindre del af tarmen kan blive klemt, så der opstår tarmslyng. Dette er en sjælden, men alvorlig tilstand, som kræver akut operation. Læs sundhedsfaglig information om lyskebrok på sundhed.dk.
Behandling
Åben operation
Åben operation foregår under fuld bedøvelse. Der laves et snit i lysken og indholdet i brokket bliver skubbet tilbage i bughulen. Herefter lukkes åbningen, ofte ved hjælp af kunststofnet.
Kikkertoperation
Kikkertoperationen foregår i fuld bedøvelse. Via tre små huller i bugvæggen føres et kikkertrør ind, som brokket opereres igennem. Åbningen lukkes med et kunststofnet. Kikkertoperationen kaldes også laparoskopisk operation.
Læs om priser på operationerne.