Hvorfor ultralydsscanner man underlivet?
En undersøgelse af de kvindelige indre kønsorganer omfatter ultralydsundersøgelse af livmoderhals, livmoder og æggestokke. Det foregår ved at føre et lydhoved med ultralydsgel ind i skeden. Dette kaldets transvaginal ultralyd og giver flere informationer i billederne, end hvis der blot scannes på maven.
Ved en ultralydsscanning af livmoderen kan man se, om livmoderen er normal eller indeholder muskelknuder. Specialægen kan samtidig vurdere, hvor store eventuelle muskelknuder er, og hvordan de bedst fjernes. Ved ultralydsscanning af æggelederne bruges endvidere et kontrastmiddel. Læs sundhedsfaglig information om kræft i livmoderen på sundhed.dk.
Det er almindeligt, at gynækologer foretager ultralydsscanning som en del af en almindelig gynækologisk undersøgelse. Ultralyd er den primære undersøgelsesmetode, der anvendes ved undersøgelser i den nedre del af bækkenet. Undersøgelsen er særlig egnet til at skelne mellem en godartet cyste og en fast svulst. Læs mere om om cyster på æggestokkene.
Ultralydsscanningen bruges bl.a.:
- Ved blødningsforstyrrelser og mistanke om polypper i livmoderen
- Som opfølgning og kontrol af kræftsygdomme i bækkenet
- Ved tyk slimhinde i livmoderen efter overgangsalderen
- I forbindelse med udredningen og behandlingen af ufrivillig barnløshed
De fund, man gør ved ultralydsundersøgelser, giver ikke i sig selv sikre diagnoser i alle sammenhænge og skal derfor vurderes i sammenhæng med andre oplysninger.