Hvad er en udskrabning?
Det sker jævnligt, at kvinder med blødningsforstyrrelser får foretaget en udskrabning for at fastlægge årsagen til blødningsforstyrrelserne. Ved undersøgelsen kan gynækologen undersøge slimhinden nærmere ved hjælp af mikroskopi. Denne type undersøgelse bruges kun til at fastslå en diagnose og ikke til at regulere blødningsforstyrrelser.
Behandling
Denne type af behandling af livmoderslimhinden foregår ambulant, dvs. uden indlæggelse. Indgrebet er så lille, at det som regel kan foretages helt uden bedøvelse. Undertiden kan man anvende lokalbedøvelse. Indgrebet foregår ved, at lægen fører et tyndt rør op i livmoderen. Med et let sug på dette rør, skraber man det øverste lag af livmoderslimhinden ud. Efter undersøgelsen sendes slimhinden til undersøgelser, så vi kan finde årsagen til dit blødningsproblem. Resultatet danner baggrund for yderligere undersøgelser og behandling.
Mere viden om gynækologi på dsog.dk.