Hvad er et overrevet korsbånd?
De to korsbånd i knæet har en styrende og stabiliserende funktion. De strækker sig mellem fordybningen midt mellem de to lårbensknoer og forhøjningen mellem de to ledflader på skinnebenet. Er det forreste korsbånd overrevet vil der være varierende grad af løshed af knæet. Læs mere om overrevet korsbånd og korsbåndsskader på sundhed.dk.
Ofte vil der efter nogen tid ikke være svære gener forbundet med en sådan skade. Man kan nå langt med aktiv optræning af knæets muskler og eventuelt en bandage. De fleste vil uden operation få et velfungerende knæ, når de har vænnet sig til at tage hensyn til knæet. Det er ikke tilrådeligt at dyrke kontaktsport eller sportsgrene med hurtige retningsskift, når man mangler forreste korsbånd. Er der svære gener med knæsvigt i hverdagen eller et udtalt ønske om at dyrke idræt, kan man rekonstruere det ødelagt korsbånd ved en operation.
Behandling af et overrevet korsbånd
For at opnå et vellykket resultat for operationen er det en forudsætning, at knæet ved genoptræning har fuld bevægelighed og den højest opnåelige muskelstyrke.
Operation for et overrevet korsbånd
Der findes flere operationsmetoder. Vi anvender patientens eget væv som skal tages fra et andet sted. Man vælger at tage væv fra steder med lille risiko for følgevirkninger.”Semi-T”-metoden anvender hasemuskelsenerne (senerne til Semitendinosus og Gracilismusklerne) bagtil på indersiden af låret til gendannelsen. Gennem et tre-fire cm langt snit i huden på indersiden af skinnebenet under knæet, opsøges disse seners tilhæftning på skinnebenet, og der udtages en eller to sener. Senerne lægges flerdob- belt, så de bliver 8-10 mm i tykkelsen og sys herefter sammen. Gennem borekanaler i knoglerne indsættes denne flerdobbelte sene, så den får et forløb svarende til det oprindelige korsbånds placering. I lårbenet holdes senerne fast i boretunnelen med to tværgående pinde. I skinnebenet nedadtil holdes senen fast med en speciel skrue.
Ved operationen behandler vi samtidig eventuelle meniskskader.Vi foretager operationen ved rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose efter aftale med anæstesiafdelingen. Operationen foregår ved hjælp af et artroskop (kikkert) gennem ganske små hudsnit. I huden over senerne er vi er nødt til at lægge lidt større snit for at udtage disse.
Find priser på knæledsudskiftning og knæoperationer.
Ambulant eller indlæggelse
Mange typer indgreb bliver i dag foretaget ambulant, men indlæggelse sker ved indsættelse af knæprotese. Afhængig af indgrebets art kan bedøvelsen enten være rygmarvsbedøvelse eller fuld bedøvelse.