Hvad er kløe ved endetarmen?
Kløe ved endetarmen er oftest et harmløst symptom, men det kan være meget plagsomt og vare i lang tid. Der er ikke nogen enkel årsag til kløe i endetarmen, men hvis huden omkring endetarmsåbningen bliver fugtig, vil kløen ofte forværres. Fugtighed ved endetarmsåbningen kan enten skyldes sved, sekret fra endetarmsåbningen eller efter afføring. Overdreven vask i området vil gøre huden mere skrøbelig, og derved forværre kløen. Læs mere sundhedsfaglig viden og analkløe på sundhed.dk.
Kløe og smerter ved endetarmen kan f.eks. være symptomer på:
- Rift (fissur) ved endetarmen
- Fistel ved endetarmen
- Hæmorider
- Byld ved endetarmen
- Kræft i endetarmen
Det er derfor vigtigt at blive undersøgt, så den rette behandling kan gives. Læs mere om screening for tarmkraft.
Behandling
I nogle få tilfælde kan der ikke påvises nogen årsag til smerterne. I disse tilfælde vil salve, der afslapper den indre lukkemuskel, eller en indsprøjtning med et stof, der virker afslappende på både den inderste og den yderste lukkemuskel i nogle tilfælde, kunne fjerne smerterne.