Hvad er hjernerystelse?
Lidelsen kan komme efter en rystelse i hjernen eller hjerneskade, som følge af et direkte eller indirekte slag mod hovedet.
Post betyder efter, commotio betyder hjernerystelse, og syndrom indebærer, at der er flere forskellige symptomer – som eksempelvis hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, psykiatriske symptomer og forstyrrelser af koncentration og hukommelse.
Postcommotiosyndromet er hyppigst efter en relativ let hovedskade. Syndromet kan dog også opstå efter moderate og alvorlige hjerneskader samt efter en nakkeskade.
De allerfleste som får lidelsen, har haft en hjernerystelse, som er en mild form for hjerneskade. En hjernerystelse forårsager en forbigående ændring i hjernens funktion.
Særlige kendetegn
Symptomerne er vage og almindelige også hos mennesker, der ikke har haft hovedskade. De mest fremtrædende gener er:
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Synsforstyrrelser
- Udmattelse
- Irritabilitet
- Angst
- Søvnforstyrrelse
- Besvær med at koncentrere sig
- Øget glemsomhed
- Øget følsomhed for støj
Forekomsten af disse symptomer varierer. Blandt mennesker henvist til en hovedpineklinik havde halvdelen problemer med koncentration og hukommelse. En fjerdedel havde psykologiske problemer.
Mere sundhedsfaglig viden om lidelsen kan findes på sundhed.dk
Behandling
Behandlingen er individuel i forhold til den enkelte persons problemer. Den vigtigste behandling er at informere om, at de fleste bliver helt raske i løbet af nogle få måneder.
Der findes ingen specifik behandling, som kan forebygge eller behandle lidelsen. Behandlingen bliver derfor rettet mod symptomerne. Tilfælde som varer i mange måneder og år kræver specialiseret behandling.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det er en godartet tilstand, som oftest går over af sig selv.
Læs mere om behandling af hjernerystelse.