PrivatHospitalet Danmark tilbyder undersøgelse og behandling af lidelsen.
Hvad er trigeminusneuralgi?
Trigeminusneuralgi er betegnelsen for jagende eller stikkende smerter i en eller flere af de tre grene fra ansigtets følenerve. Lidelsen kommer oftest efter 50-års alderen og rammer lidt flere kvinder end mænd. Ansigtssmerterne kan skyldes kompression af trigeminusnerven.
Særlige kendetegn
- Smerterne er meget voldsomme og sidder i enten venstre eller højre side.
- De varer typisk i få sekunder.
- Der kan forekomme talrige anfald på en dag og imellem anfaldene kan der være en murrende baggrundssmerte.
Mere viden om trigeminusneuralgi kan findes på sunhed.dk
Behandling
Almindelige smertestillende midler og morfinpræparater har normalt kun ringe effekt. Den gængse behandling består af forskellige typer epilepsimedicin. Denne type medicin har en stabiliserende effekt på nerven og virker forebyggende. Langsom optrapning anbefales oftest, da der ved for hurtig øgning af dosis kan optræde bivirkninger med træthed og svimmelhed. Det kan volde problemer, hvis man har mange anfald og ikke kan indtage føde eller væske. I disse tilfælde kan hospitalsindlæggelse komme på tale.
Læs om epileptiske anfald