Hvad er et brystløft?
Brystløft er, modsat en brystforstørrelse, et indgreb der ikke ændrer på brystets fylde, men deres form. Brystet bliver løftet op, og får et mere velplaceret, spændstigt og fornyet udseende. Operationen udføres i fuld bedøvelse og varer cirka 2-3 timer. Indlæggelsestiden er sædvanligvis et døgn. Find priser på operationen.
Forundersøgelse
Sammen med en af vores eksperter finder vi den bedste behandlingsplan for det resultat du ønsker. Du vil også få mere information om hvad du kan forvente. Til forundersøgelsen bliver der fotograferet til et før-billede for fotografisk dokumentation og 3-6 måneder efter operationen bliver der taget et efter-billede.
Tryghed gennem forløbet med et brystløft
Vi sørger for at du får al nødvendig information med hjem, og at du altid kan komme i kontakt med os, hvis du har nogen spørgsmål efterfølgende. Vi tilbyder dig også ambulant kontrol tre til seks måneder efter operationen med klinisk fotografering. Denne kontroltid aftales normalt i forbindelse med at trådene eller dræn bliver fjernet.
Krav til et brystløft
Vær opmærksom på, at operationen ikke kan foretages hvis dit BMI er over 30, da et vægttab vil kunne medføre ændringer af faconen og give et dårligere kosmetisk resultat. I nogle tilfælde er det dog muligt at foretage en mere omfattende fedtsugning i forbindelse med operationen, og hvis dette er tilfældet, behøves der ikke et BMI på under 30. Dette skal aftales med vores plastikkirurg til forundersøgelsen.
- Personen er over 18 år
- Personen har modtaget alt skriftlig information (om operation, sædvanlig forløb, risiko for bivirkninger og komplikationer, samt muligheden for at medbringe bisidder)
- Personen har haft mindst en uges betænkningstid
- Personen har givet samtykke til lægens behandlingsplan
Mere viden om brystløft på sundhed.dk.