Hvad er et overrevet korsbånd?
knæet har to korsbånd, som har en styrende og stabiliserende funktion for knæet. De strækker sig mellem fordybningen midt mellem de to lårbensknoer og forhøjningen mellem de to ledflader på skinnebenet. Er det forreste korsbånd overrevet, vil der være varierende grad af løshed af knæet.
Læs mere om overrevet korsbånd og korsbåndsskader på sundhed.dk.
Behandling af et overrevet korsbånd
Ofte vil der efter nogen tid ikke være svære gener forbundet med en sådan skade. Man kan nå langt med aktiv optræning af knæets muskler og eventuelt en bandage. Er du i tvivl om, hvilke øvelser, du med fordel kan lave, kan du kontakte vores fysioterapeut.
De fleste vil få et velfungerende knæ unde operation, når de har vænnet sig til at tage hensyn til knæet. Det er ikke tilrådeligt at dyrke kontaktsport eller sportsgrene med hurtige retningsskift, når man mangler forreste korsbånd. Er der svære gener med knæsvigt i hverdagen eller et udtalt ønske om at dyrke idræt, kan man rekonstruere det ødelagt korsbånd ved en operation.
Operation af et overrevet korsbånd
Der findes flere operationsmetoder for et overrevet kortbånd.
På PrivatHospitalet Danmark anvender vi patientens eget væv til operationen. Vi tager vævet fra steder med lille risiko for følgevirkninger. Metoden, der hedder ”Semi-T”-metoden, anvender hasemuskelsenerne (senerne til Semitendinosus og Gracilismusklerne) bagtil på indersiden af låret til gendannelsen.
Gennem et tre-fire cm. langt snit i huden på indersiden af skinnebenet under knæet, opsøges disse seners tilhæftning på skinnebenet, og der udtages en eller to sener.
Senerne lægges flerdobbelt, så de bliver 8-10 mm i tykkelsen og sys herefter sammen. Gennem borekanaler i knoglerne indsættes denne flerdobbelte sene, så den får et forløb svarende til det oprindelige korsbånds placering. I lårbenet holdes senerne fast i boretunnelen med to tværgående pinde. I skinnebenet nedadtil holdes senen fast med en speciel skrue.
Ved operationen behandler vi samtidig eventuelle menisk skader.
Bedøvelse under operationen
Vi foretager operationen ved rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose efter aftale med anæstesiafdelingen og afhængig af indgrebets art. Operationen foregår ved hjælp af et artroskop (kikkert) gennem ganske små hudsnit. I huden over senerne, er vi er nødt til at lægge lidt større snit for at udtage disse.
Ambulant eller indlæggelse
Mange typer indgreb bliver i dag foretaget ambulant, men indlæggelse sker ved indsættelse af knæprotese.