Hvad er en brystreduktion?
Hvis du oplever, at dine bryster er for store eller for tunge, kan en brystreducerende operation være en god løsning. Operationen ændre på fylden i brystet, og den har ikke til formål at ændre formen på brystet som i et brystløft. Nogle kvinder oplever gener fra deres bryster, hvis de er meget tunge. Det kan være i form af fysiske smerter i blandt andet nakke, skulder, bryst og ryg. Dog kan generne også opleves i sammenhæng med motion, strandture, problemer med at finde tøj eller lavt selvværd generelt. Disse gener kan i sidste ende være med til at begrænse ens fysiske og sociale aktivitet. Derfor står vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du ønsker en brystreduktion (reduktionsplastik).
Operationen udføres i fuld bedøvelse og varer cirka 3-4 timer. Indlæggelsestiden er sædvanligvis et døgn.
Vi anbefaler, at man er færdig med børnefødsler før man få lavet en brystreduktion, da en graviditet efter en brystreduktion kan påvirke evnen til at amme og resultatet af operationen. En graviditet kan dog sagtens gennemføres efter operationen.
Ved en brystreduktion bliver der fjernet hud, fedt- og kirtelvæv, således at brystet bliver mindre og mere fast. Størrelsen af brystvortekomplekset (ringen omkring brystvorten) kan også gøres mindre.
Forundersøgelse før operationen
Sammen med en af vores eksperter finder vi den bedste behandlingsplan for det resultat du ønsker. Du vil også få mere information om hvad du kan forvente. Til forundersøgelsen bliver der fotograferet til et før-billede for fotografisk dokumentation og 3-6 måneder efter operationen bliver der taget et efter-billede.
Betingelser for operationen
- Personen er over 18 år
- Personen har modtaget alt skriftlig information (om operation, sædvanlig forløb, risiko for bivirkninger og komplikationer, samt muligheden for at medbringe bisidder)
- Personen har haft mindst en uges betænkningstid
- Personen har givet samtykke til lægens behandlingsplan
Vær opmærksom på, at operationen ikke kan foretages hvis dit BMI er over 30, da et vægttab vil kunne medføre ændringer af faconen og give et dårligere kosmetisk resultat. I nogle tilfælde er det dog muligt at foretage en mere omfattende fedtsugning i forbindelse med operationen, og hvis dette er tilfældet, behøves der ikke et BMI på under 30. Dette skal aftales med vores plastikkirurg til forundersøgelsen.
PrivatHospitalet Danmark giver dig optimal tryghed gennem forløbet
Du skal føle dig helt tryg hos os, og derfor sørger vi for at være med dig hele vejen igennem processen. Vi sørger for at du får al nødvendig information med hjem, og at du altid kan komme i kontakt med os, hvis du har nogen spørgsmål efterfølgende. Vi tilbyder dig også ambulant kontrol tre til seks måneder efter operationen med klinisk fotografering. Denne kontroltid aftales normalt i forbindelse med at trådene eller dræn bliver fjernet.
Læs mere om brystreducerende operation i patienthåndbogen på sundhed.dk.