Hvad er en allergitest med lappeprøver?
Er du i tvivl om at du måske er allergisk overfor visse kosmetiske produkter eller andet kan en denne test give dig et svar. Læs mere om andre hudsygdomme.
Allergitest ved hjælp af lappeprøver foretages for at afdække, om patienten har udviklet kontaktallergi overfor et konkret stof. Ved at anbringe små plastre på ryggen med udvalgte allergener, kan testes om der er reaktion overfor bestemte stoffer som f.eks. metaller, gummi og parfume. Plastrene med prøverne skal blive siddende i 48 timer, hvorefter du selv skal fjerne dem. Har du en allergi over for et eller flere af stofferne, opstår der under plastret en eksemlignende reaktion.
Du kan læse mere sundhedsfaglig viden om allergiudredning af børn på sundhed.dk.