Hvad er vorter på fødder og hænder?
Vorter på fødder og hænder er en virusinfektion i huden med en særlig type virus, som medfører små gevækster. Vorterne vil typisk være ca. 4-5 millimeter store.
Særlige kendetegn
Hænder:
- De ligner oftest miniudgaver af et blomkål.
- Vorter på hænderne er især placeret omkring negle og på fingre.
Fødder:
- Fodvorter sidder især, hvor fodballen er udsat for tryk.
- Fodvorter viser sig som flade, fortykkede hudområder hvor kanten er hårdere og et midterparti hvor huden kan være lidt blødere.
- Vorterne er ofte ømme, hvis man trykker på dem eller når man går dem.
Ved en undersøgelse gennem et dermatoskop ses små sorte punkter i. Disse kaldes vorterødder men er i virkeligheden små blødninger i vorten som følge af det tryk der opstår når man går eller står på dem.
Du kan læse mere om vorter på fødder og hænder på sundhed.dk.
Behandling
De fleste vorter forsvinder af sig selv, men det kan tage lang tid, typisk 1-2 år.
Der findes en lang række behandlinger mod vorter. Alle behandlinger går ud på at irritere eller ødelægge den hud, hvor virus sidder ved hjælp af forskellige slags cremer eller frysning af vorterne. Derudover er beskæring af vorterne også en meget virksomt behandling.
Læs også om kønsvorter og vandvorter.