Hvad er rosacea?
På kinderne, i panden og på næsen bliver huden lidt fortykket i form af små udvidede blodkar. Bumser og knopper er en del af sygdommen og i nogle tilfælde kommer der betændelse i øjnene.
Et kendetegn hos ældre mænd med lidelsen er, at kan der udvikles forstørrede talgkirtler på næsen, som giver en større næse også kendt som ”portvinsnæse” der dog intet har at gøre med overdrevet alkoholindtag. Derfor er betegnelsen portvinsnæse helt misvisende. Du kan læse mere om rosacea på sundhed.dk
Behandling
Rosacea kan behandles effektivt med cremer og tabletter. Udvidede blodkar kan behandles med laser. Forstørrede talgkirtler på næsen kan også behandles med laser og give et godt resultat. Solcreme med høj faktor er også vigtig.
Læs videre om andre hudsygdomme.