Hvad er en springfinger?
En springfinger er betegnelsen for en finger, der fastlåses i en karakteristisk bøjet (kroget) position. I nogle tilfælde kan patienten selv rette fingeren ud, og i andre er den decideret fastlåst. Springfingeren vil desuden ofte medføre symptomer som smerter, ubehag og stivhed. Lidelsen opstår ved en forsnævring af seneskederne til fingeren. Læs mere sundhedfaglig information om springfinger på sundhed.dk
Behandling
Hvis ikke anden behandling har hjulpet, kan man foretage operation, hvor man i lokalbedøvelse spalter seneskeden, så der igen bliver plads til fri bevægelse af senen. Af og til kan man foretage operation, hvor man ved hjælp af en skarp nål over seneknuden, kan frigøre senen.
Operationen udføres oftest i lokalbedøvelse lagt af kirurgen, men kan i sjældne tilfælde også foretages i fuld bedøvelse, med et snit, lagt over seneskeden. Operationen foretages ambulant, hvilket vil sige at du kommer hjem samme dag. Anden behandling kan for eksempel være aflastning eller blokadebehandling lokalt omkring senen med binyrebarkhormon. Find priser på håndkirurgi.