Hvad er et pandeløft?
Ved et pandeløft lægges et snit fra øre til øre i hårbunden henover kranieknoglen inden for hårgrænsen. Pandehuden løsnes forsigtigt fra pandebenet ned til øjenbrynsbuen, og hvis det er aftalt på forhånd overskæres de rynkemuskler der er ansvarlige for dybe lodrette rynker i panden (i partiet mellem øjenbrynene). Herefter strammes pandehuden an, og det måles hvor bred en vævsbræmme der kan fjernes for at få et tilstrækkeligt løft.
Operationen udføres i fuld bedøvelse og varer cirka 1-1½ timer. Indlæggelsestiden er sædvanligvis ½-1 døgn.
Snittets placering varierer efter hver enkelt patient, for det bedst mulige resultat. Som udgangspunkt lægges snittet umiddelbart foran hårgrænsen hvis din pande naturligt er høj og efter hårgrænsen hvis den er lav.
Læs også om øjenbrynløft.
Forundersøgelse
Ved forundersøgelse vil plastikkirurgen undersøge om et pandeløft, er det der skal til for at afhjælpe dit problem, og sammen vil I planlægge behandlingsforløbet. Her vil du også blive fotograferet til et før-billede for fotografisk dokumentation. Der vil blive taget et efter-billede 3-6 måneder efter operationen.
Tryghed gennem forløbet med et pandeløft
Du skal føle dig helt tryg hos os, og derfor sørger vi for at være med dig hele vejen igennem processen. Vi sørger for at du får al nødvendig information med hjem, og at du altid kan komme i kontakt med os, hvis du har nogen spørgsmål efterfølgende. Vi tilbyder dig også ambulant kontrol tre til seks måneder efter operationen med klinisk fotografering. Denne kontroltid aftales normalt i forbindelse med at trådene eller dræn bliver fjernet.
Betingelser for operationen
- Personen er over 18 år
- Personen har modtaget alt skriftlig information (om operation, sædvanlig forløb, risiko for bivirkninger og komplikationer, samt muligheden for at medbringe bisidder)
- Personen har haft mindst en uges betænkningstid
- Personen har givet samtykke til lægens behandlingsplan
Du kan også læse viden om hudbehandling med laser på sundhed.dk.